Selvbetjening

06-03-2024

Så er der yderligere tre pumpesæt på vej til Ukraine

Et pumpesæt består af en pumpe og en elmotor. De tre pumpesæt har tidligere været installeret på Citycentralen, men blev efter ombygning for nogle år siden kørt til Gjesing varmeværk, hvor de har stået lige siden.

I stedet for at gemme dem til de måske kunne bruges engang i fjern fremtid, besluttede vi at sende dem til Ukraine, ligesom vi gjorde med nogle vandpumper og dieselgeneratorer de sidste år.

Organisationen Bevar Ukraine kunne godt bruge pumpesættene, men det krævede transport til Holstebro, hvor de vil blive omlæsset og pakket på lastbiler, for til sidst at blive kørt til Ukraine. Esbjerg Gods tøvede ikke med at støtte en god sag, og mandag blev de læsset på lastbil og kørt afsted.

Tak til Esbjerg Gods for godt samarbejde – og en opfordring herfra til at se efter i gemmerne, om noget kan bruges i Ukraine.

Vent venligst...